Pink Sweater

purple-sweater-4 purple-sweater-3 purple-sweater-2purple-sweater-7 Sweater: Moss Copenhagen Sneakers: Asics Bukser: Vero Moda Jakke: Fund i mit skab

Hej venner! Jeg har praktisk talt levet i den her sweater, siden jeg købte den. Derfor vil jeg gerne lige vise jer et outfit med den. Når jeg er tvunget til at stå op klokken 6 om morgen og det er uretfærdigt koldt udenfor dynen, så ender jeg ofte bare i den samme kedelige sweater. Når vi så når fredag tænker jeg: “Louise, nu har du haft den samme sweater på 4 dage i streg, måske skulle tage dig lidt sammen.” Så sker der en af to ting, enten ignorerer jeg mig selv, eller også tager jeg noget pænt på. Bare rolig jeg har en pointe.

Pointen er, at hvis man nu køber en lækker sweater med lidt farve på, så ser man ikke kedelig ud, selvom man har det samme på hele tiden. Jeg vil helt klart anbefale Moss Copenhagen, da de har nogle lækre striktrøjer i forskellige farver, som samtidig er afdæmpet og perfekte til sort. Jeg har valgt den her farve, men I kan jo tage et kig og vælge jeres farve.

Netværksmiddag med Bloggers Delight

netvaerksmiddag-1 netvaerksmiddag-2 netvaerksmiddag-4Dette indlæg er sponsoreret.

I onsdags var jeg til netværksmiddag hos Bloggers Delight for første gang. Arrangementet blev holdt på Kosmopol i deres flotte festsal. Det hele var i bedste blogger-stil med lækre drinks og super lækkert mad fra Köd. Normalt er jeg den af mine venner, der tager flest billeder, så det var lidt ligesom at træde ind i en anden verden, da jeg pludselig var omringet af bloggere der gjorde det samme.

Bloggers Delight havde så også sørget for at alt var picture perfect med udsmykning, drinks og mad. Som om det ikke var nok, så spillede vi også banko, hvor jeg vandt e flot lampe fra Ellos. Lige nu har jeg ikke et sted til den, men jeg tænker den vil passe godt ind, når jeg engang får mit eget sted. Senere på aften kom en hemmelig gæsteoptræden fra Universal Music. Det viste sig at være sangerinden Josefine Moody. Helt ærligt må jeg indrømme, at jeg aldrig havde hørt om hende før. Men, jeg kunne virkelig godt lide hendes musik. Der var sådan lidt Medina over det, men på en lidt anderledes måde.

Trods den lækre mad, goodiebaggen og de fede præmier, var det bedste helt klart at møde pigerne fra Looklab for første gang. Det var virkelig rart at øde folk i virkeligheden og ikke bare se billeder af dem. Og så var de allesammen så søde, så jeg glæder mig virkelig til at se dem igen.

Klassisk Tørklæde med Parisisk Vibe

scarf-1 scarf-2 Scarf: Bahne Tee: Moves Pants: Vero Moda

Hej venner, jeg har endnu et outfit til jer i aften. Billederne er fra efterårsferien, da jeg var i Frankrig, men jeg har ikke lige fået vist jer dem før nu (ups). Jeg er blevet ret vild med et mere klassisk look, så derfor har jeg købt flere af de her små tørklæder. Jeg elsker dem især, fordi jeg føler mig som en pariserinde fra 60’erne. Hvis I er i tvivl, så er det en god ting, haha. Nå, men jeg må hellere smutte, da jeg skal til at lave mad. Hvad synes I om små tørklæder? Jeg vil gerne høre jeres mening. Jeg håber I har en god aften.