This Week #1 - Modern Girl
Stilheden har en grund

This Week #1

Hej piger, jeg vil gerne involvere jer lidt mere i min hverdag, og derfor har jeg besluttet at starte en ny serie. Og som I kan se på titlen hedder den “This Week”. Her vil jeg simpelthen bare dele lidt ud af, hvad jeg skal i den kommende uge, men også hvad der optager mine tanker i øjeblikket.

Den her uge skal jeg:

  • Se en veninde fra gymnasiet (ja, det har jeg faktisk allerede, når det indlæg er lagt op).
  • Fortsat arbejde i Grindsted. Ja, det er rigtigt. Jeg er taget til det “mørke” Jylland for at få arbejdet og sparet nogle penge op, her i min ekstremt lange sommerferie. Min tidligere chef indvilligede i at give mig en måneds fuldtid til gengæld for, at jeg er to uger på redaktionen.
  • Være en del af Vero Modas kampagne “I Really Do Care”, som jeg kommer til at skrive meget mere om senere.
  • Hjem til København. Apropos det der med det “mørke” Jylland, tager jeg faktisk hjem allerede i den her weekend.

I den her uge tænker jeg meget over:

  • Hvad det er, der får os til at tænke negativt. Måske er det bare mig, men jeg har lidt en tendens til altid at fokusere på det negative: Ting jeg ikke nåede, fejl jeg synes jeg har eller laver og så videre. Jeg har faktisk aldrig tænkt over det, før min kæreste nævnte det. Så tak for at få mig til at tænke over det skat, selvom det nogle gange kan være svært at høre sådan noget.
  • Hvordan jeg skal indrette stuen. Da vi flyttede ind i lejligheden tilbage i marts, brugte jeg så meget tid på at indrette, at jeg til sidst gik helt død i det. Ja, faktisk kunne jeg bare slet ikke tage tanken om IKEA. Men nu har jeg fået en pause, og er klar til at udrydde tomheden i vores stue.
  • Hvordan jeg skal få et relevant studiejob. Det er altså bare svært at finde, og jeg har grublet over det i noget tid. Men indtil videre har jeg ikke fundet noget. I’ll keep you posted.
  • Hvorfor det er så svært at komme i gang med fitness igen efter ferien. Jeg mener efter en (for mit vedkommende) måned med is, sodavand, og hvad jeg ellers lige kunne tænke mig, ville jeg nok have godt af at komme i gang igen. Men jeg kan simpelthen ikke lige få taget mig sammen. Kender I det?

Jeg håber I allesammen får en skøn uge. Hvad har I af planer?

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stilheden har en grund