This week #3 - Modern Girl
Mine Tanker om mit Studie

This week #3

Hej piger, jeg ved godt, at jeg ikke har skrevet herinde i et par dage. Det er jeg selvfølgelig lidt træt af, men Mark og jeg var i IKEA (og alle andre møbelforretninger, der findes i Glostrup/Ishøj området), så jeg har haft ret travlt med at få sat tingene op og ryddet op i lejligheden. Derudover har jeg i dag haft første dag på mit studie efter sommerferien, og det krævede også lidt forberedning. Men nu har jeg endelig lidt tid, så her kommer en lille update på min næste uge.

Mine planer:

  • For det første skal jeg ordentligt i gang med studiet igen. Det betyder, at jeg kommer til at bruge en del tid på at læse, arbejde med min studiegruppe og være til forelæsninger.
  • Hygge med min mor, som kommer herover i weekenden. Det bliver super hyggeligt og jeg glæder mig virkelig meget.
  • Hente en reol Mark og jeg købte i fredags. Vi er så heldige, at vi har fået lov til at låne en bil af Marks tidligere roommate, men jeg er nu lidt nervøs for, at reolen ikke kan være der, da bilen er ret lille…
  • Til et rejseevent sammen med en af mine bloggerveninder Victoria. Tror det bliver super godt, så jeg skal nok lige opdatere jer om, hvad der kommer til at ske.

Mine tanker:

  • Time management af livet generelt. Jeg har hele tiden en følelse af, at jeg mangler timer på døgnet. Kender I det?
  • Plakater til lejligheden. Nu hvor vi fik købt lidt forskellige møbler og planter i fredags, er det der mangler mest faktisk billeder på væggene. Men jeg synes simpelthen, det er sindsygt svært, at finde de rigtige plakater. Og jeg kan simpelthen ikke finde ud af, om det generelt er sværere end andre nipsting, eller om jeg bare overtænker det.

Hvad har i af planer for den kommende uge? Jeg vil meget gerne høre det i kommentarerne.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine Tanker om mit Studie