Kulturnatten i København: 10 Fde Ting Du Kan Lave - Moderngirl.dk
10 Hurtige Til Amalie Brohus

10 Fede Begivenheder til Kulturnatten i København

Billede af en pige på et museum.

På fredag er der kulturnat i København. Men Kulturnatten i København er meget mere end gamle museer og klassisk musik, faktisk byder natten på et hav af spændende kulturelle oplevelser af en hver slags. Faktisk så mange, at det kan virke helt uoverskueligt, hvilke man skal vælge. Jeg skal selv til Kulturnatten i København, og derfor har jeg fundet de 10 ting, som jeg glæder mig mest til. Hvis du gerne vil med til Kulturnatten, kan du se, hvor du kan købe kulturpas her.

1. Lysshow i Cisternerne

Cisternerne er en oplevelse i sig selv, men til Kulturnatten bliver det en helt særlig oplevelse. Her kan man nemlig få lov til at opleve den kendte kunstner Jeppe H’s lysudstilling. Der vil også være forskellige introduktioner til udstillingen blandt andet af en skuespiller og en tryllekunster. Og har man lyst, kan man varme sig på en skål supper efter turen. Introduktion til udstillingen starter hver hele time fra 18 til 22. Du kan læse mere her.

Tidspunkt: 18-00

2. Rundvisning i Operaen

Operahuset åbner op for en guidet tur i løber af Kulturnatten i København. Har man ikke lyst til at gå på opdagelse i de 41.000 kvadratmeter kan få sat gang i følelser fra Store Scene, eller møde de unge operastuderende på Takkelloftet. Du kan læse mere her.

Tidspunkt: 18-22:30

3. DR

DR har lavet det helt store program. Man kan blandt andet få lov til at snakke med værterne for P4 og endda selv prøve at være radiovært. Har du lyst til at komme bag om scenen på TV-avisens, kan du få en rundvisning af studie eller se TV-avisen live. Vil du gerne rejse, men har du ikke lige pengene, kan du blive sendt til Jordan på et split sekund med virtual reality. Du kan også gå på opdagelse i rekvisit- og kostumeafdelingen, få indsigt i lydteknikerens arbejde eller se hvordan special effekter i film og tv bliver lavet. Derudover kan du også høre om, hvordan der bliver castet til DR’s programmer, heriblandt hvordan deltagerne til “Den store bagedyst” bliver valgt. Der er mange flere arrangementer, som du kan læse om her.

Tidspunkt: Tiderne varierer alt efter hvilket arrangement man vil deltage i.

4. Lyn-croquis i FOF København

Hvis du har mod på at udfordre dine kunstneriske evner, kan du være med til croquis hos FOF, hvor en model vil smide tøjet. Tilmeldning er ikke nødvendig, men pladser er efter først-til-mølle-princippet. Hver session tager en time og starter klokken 18, 19.15 og 20.30. Det er derudover også muligt at kigge indenfor hos smykkeværkstedet, hvis man ikke har de store kunstneriske evner. Du kan læse mere her.

Tidspunkt: 18-00

5. Swingdans

I Happy Feet Studie står den på swingdans hele natten. Bare rolig, hvis du ikke kan trinene vil der være en introduktion for nybegyndere klokken 19, 20, 21 og 22. Dansegulvet vil være åbent hele natten, hvor der vil blive spillet klassikere som Louis Armstrong. Du kan læse mere her.

Tidspunkt: 18-01

6. Det sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

Fakultetet har en lang række af sjove aktiviteter linet op, hvor du blandt andet kan lege kirurg og udføre en simuleret operation. Du kan også blive farmaceutstuderende for en aften og høre om muligheden for at behandle sindslidelse og afhængighed, samt hvordan ruslægemidler virker. For de barnlige sjæle er der quiz og en forhindringsbane. Er du i tvivl om alle de forskellige sundhedsudmeldninger kan du også få tips til en sund livsstil. Du kan få mere at vide om tidspunkter og mødesteder for de forskellige aktiviteter her.

Tidspunkt: 18-22

7. Bag om kulissen på Phantom of the Opera

Det Ny Teater giver dig muligheden for at komme om bag scenen, efter aftenens forestilling, mellem klokken 23 og 00. Du vil få en unik mulighed for at prøvesalen, skræddersalen, samt scenekældre. Du vil også kunne opleve teknikken bag hele opsætningen. Du kan læse mere her.

Tidspunkt: Det Ny Teater er åben fra 18-00, men der bliver først åbent bag ved scenen fra 23-00.

8. Sexologiskolen

Skolen har 7 spændende foredrag om seksualitet, intimitet og kærlighed. Hør for eksempel om, hvordan man prioriterer sit parforhold, de gode der kan komme ud af jeres konflikter eller om erotisk tantra. Du kan derudover også blive klogere på, om du har det sexliv du ønsker. Du kan læse mere om, hvornår du forskellige foredrag afholdes her.

Tidspunkt: 18-00

9. Cinemateket

Cinemateket har lagt noget af program for Kulturnatten i København, hvor du blandt andet kan få lov til at holde en oscar takketale, blive sminket som en filmstjerne eller lave din egen animationsfilm. Hvad ville Oscaruddelingerne være uden en rød løber? Der er selvfølgelig også mulighed for at få taget billeder på den røde løber i bedste stjernestil. Du kan læse mere her.

Tidspunkt: 18-23

10. Acem Meditationsskole

Føler du dig stresset, så kom forbi skolen og få instruktion i kropsmeditation, som du kan få glæde af i hverdagen. I løbet af aftenen er der nemlig forskellige foredrag, hvor man også kan høre om, hvorfor meditation er godt imod stress og hvordan meditation hjælper en med at knytte sig til andre mennesker. Du kan læse mere om programmet her.

Tidspunkt: 18-22

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 Hurtige Til Amalie Brohus