This Week #10 - Modern Girl
10 Hurtige Til Thea Munch

This Week #10

Hej piger, så er jeg tilbage i København. Ferien er jo desværre allerede forbi, og derfor er jeg også tilbage på CBS. I dag har jeg været på studiet fra 8-17 i dag, så det var en lidt hård start efter ferien. Men så er jeg i hvert fald i gang igen. Den her uge, har jeg en del planer, så det glæder jeg mig til. Det har været super godt for mig, at være hjemme i ferien, men det er nu også rart at være hjemme igen. Her er min kommende uge:

Mine planer

  • Lige nu har jeg min mor på besøg. Hun kørte mig til København i går eftermiddag, da hun skulle på et skoudsalg sammen med sin veninde i dag (Kvinder og sko, I know right? Har det på samme måde selv). Hun tager desværre allerede hjem i morgen, men det er super hyggeligt at have hende på besøg.
  • I morgen skal jeg drikke kaffe med en veninde, som jeg ikke har set i noget tid. Så det skal nok blive super hyggeligt.
  • Torsdag skal jeg ind og se Anders Matthesens jubilæumsshow sammen med Mark. Billetterne købte Mark allerede for et helt år siden. Jeg kan huske, at jeg blev så glad for, at han havde tænkt så langt ud i fremtiden, og heldigvis er vi jo stadig sammen, så vi også kan se det sammen.
  • Lørdag skal jeg i Tivoli for at se deres Halloween udstilling. Jeg er helt pjattet med sådan noget. Jeg elsker også når Tivoli pynter op til jul.

Mine tanker

  • Kærlighed. Mark og jeg var oppe og skændes i ferien, og det var virkelig hårdt. Jeg hader at være uvenner med folk jeg elsker. Heldigvis fandt vi ud af det. Men det er helt sikkert vigtigt, at man er åben overfor hinanden, og prøver at forstå hinanden. Selvom det kan være svært i kampens hede.
  • Vi skal altså være bedre til at passe på vores klode. I august kom det frem, at hvis vi ikke ændrer noget drastisk, så begynder vores levevis allerede at få alvorlige konsekvenser i løbet af de næste 80 år. Det er virkelig skræmmende at tænke på. Det betyder, at det vil påvirke mine børn. Og alligevel er der ikke nogen, der gør noget ved det.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 Hurtige Til Thea Munch