10 Hurtige Til Josefine Bak - Modern Girl
20% på toppe til julefrokosten

10 Hurtige Til Josefine Bak

Hej piger, i dag skal vi lære smukke Josefine Bak lidt bedre at kende. Jeg er virkelig glad for, at Josefine havde lyst til at være med, for hun er nemlig en af de influencers jeg selv har fulgt meget længe. Og så er jeg bare vild med hendes stil. Josefine står bag bloggen “Josefine Bak”, som er en mode- og livsstilsblog, og så har hun også en Youtube-kanal. Udover sit arbejde som influencer studerer hun, så man kan vist roligt sige, at hun har travlt. I kan finde hende her: Blog, YoutubeInstagram.

Fortæl lidt om dig selv?

Mit navn er Josefine, jeg er netop fyldt 23 år og til daglig bor jeg i Aalborg. Jeg er uddannet finansøkonom, og læser på nuværende tidspunkt sportsmanagement. Men udover mit fokus på uddannelse lever jeg af mit arbejde som influencer. Jeg har arbejdet som influencer i 2-3 år nu, og min interesse bliver kun større og større.

Hvordan ville et slogan for dit online univers lyde?

”Lighten up, just enjoy life, smile more, laugh more, and don’t get so worked up about things.”

Hvordan vil du beskrive din stil?

Min stil er meget feminin og enkel. Jeg fortrækker outfits, som er behagelige samt brugbare i flere situationer.

Er du bange for at blive opfattet som overfladisk, fordi du er influencer?

Nej. Jeg tænker generelt ikke over, hvad andre synes om mit arbejde som influencer. Jeg kan godt forstå, hvis nogle opfatter influencers som overfladiske, men dette har jeg ikke et problem med. Det vigtigste er, at dem omkring dig ved, hvordan du er som person.

Er der noget, du ikke kan lide ved at være influencer?

Der er ikke noget, som jeg virkelig ikke kan lide. Men det kunne da være på tide, at det at arbejde som influencer blev set som et selvstændigt erhverv – hvilket det ikke er anerkendt som endnu.

Hvad er din største drøm?

På nuværende tidspunkt må det være at rejse til et eksotisk land, som f.eks. Thailand, Maldiverne eller Bali. Jeg har ikke rejst til disse destinationer før, og har længe rigtig gerne ville besøge dem.

Hvem inspirerer dig?

Jeg bliver inspireret af mange forskellige personer på Instagram, og tit kigger jeg bare ”udforsk” igennem på Instagram, og ser nogle forskellige billeder.

Hvad er dit bedste beauty tip?

Det må være, at det naturlige altid er pænest. Nu er jeg 23 år, og har haft nogle år til at prøve forskellige ting med både hår og make-up, og jeg er helt klart mest til det naturlige. Derudover synes jeg, at det også altid klæder andre bedst, når de har mindre make-up på og deres naturlige hårfarve.

Er der nogle tabuer, du synes skal brydes?

Der er helt sikkert nogle tabuer, som skal brydes. Jeg går dog ikke personligt op i det, og følger ikke rigtigt med i de forskellige kampagner, som er lavet for at bryde tabuer.

Har du et tip til andre girl bosses derude?

Mit råd til andre influencers som også tjener penge på det, vil være, at man skal huske at sætte tid og fokus af til det administrative, som er en del af det at have en forretning. Jeg har erfaret at mange af mine influencer-kollegaer, ikke har sat sig ind i de love og regler, som er på området. Det er en vigtig del, og man skal passe på ikke bare at lukke øjnene for det. Så selvom det er et vildt kedeligt tip, så er det vigtigt og en del af en god forretning!

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20% på toppe til julefrokosten