This Week #24 – Modern Girl
This Week #23

This Week #24

Hej piger, så har jeg endelig været til min sidste eksamen. Jeg har nu fri indtil tirsdag! Jeg er så lettet, da jeg var super nervøs for den her eksamen. Det var en dobbelt eksamen, hvilket betød at jeg skulle op i to fag. Det hjalp heller ikke på nerverne, at det ikke var gået særligt godt generelt. Slet ikke, når man er den sidste, der skal op. Men heldigvis gik det godt. Så lige nu er jeg bare glad og afslappet. Faktisk har jeg ikke været så afslappet hele januar, haha. Nu hvor jeg har lidt fri, har jeg også tid til andre ting end at læse. Faktisk har jeg en del planer den her uge som jeg gerne vil dele med jer.

Mine planer:

  • Efter eksamen i dag var jeg ude og spise frokost med en af mine gode veninder, hvorefter jeg drak kaffe med en af mine andre veninder. Der er ikke noget bedre end lidt venindehygge.
  • I morgen skal jeg sove længe for første gang i evigheder og så har Mark lovet, at vi skal vintage shoppe (eller jeg skal, og han tager med). Jeg er ude efter en helt bestemt taske, som jeg håber, jeg kan støve op et sted. Om aftenen skal vi så spille petanque med et par af vores fælles venner.
  • Torsdag og fredag skal jeg arbejde. Nu hvor jeg ikke har kunne arbejde så meget i januar, bliver jeg nødt til at gøre lidt op for det, hvis ikke jeg også skal være “fattig” i marts.
  • Fredag eftermiddag kommer mine forældre herover. Vi skal ud og spise og bare hygge. Det bliver skønt.

Mine tanker:

  • Efter mit store clean out af mit skab er jeg gået i gang med sælge ud. Prøver stadig at finde ud af, hvad den bedste strategi er. Lige nu har jeg forsøgt mig med Trendsales og Facebook, men måske ville et loppemarked være mere effektivt. Har i hvert fald oceaner af tøj jeg prøver at slippe af med.
  • Derudover er næste semester lige rundt om hjørnet, og min mission er at føle mig mindre stresset end sidste semester. Jeg er ikke kommet frem til en konkret plan endnu for at sikre det, men måske er det vejen. Ikke at have en plan. Who knows?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

This Week #23