This Week #25 – Modern Girl
Tilbage til virkeligheden

This Week #25

Noget fantastisk er sket. Jeg har endelig fået taget mig sammen til at skrive andet end “This Week” indlæg (læs det her). Jeg beklager meget de lidt kedelige indlæg, de sidste par uger, og jeg lover at gøre det godt igen. Nu hvor eksamensperioden er ovre har jeg mental kapacitet til at være kreativ. Kender I det? Når man fokuserer så meget på en ting, at man ikke rigtig har overskud eller plads til at fokusere på andre ting? Sådan har jeg desværre haft det i slutningen af den her eksamensperiode. Men hvis I følger med her på bloggen ved I også, at eksamensperioden er slut for mig. Og derfor kan I glæde jer til nogle lidt mere alsidige indlæg. Men først vil jeg give jer en lille updatering på min kommende uge.

Mine planer:

  • Idag har jeg været på arbejde. Selvom semesteret officielt starter i dag, så har jeg først timer i morgen. Så derfor brugte jeg i dag på nogle andre timer. Den slags der bliver skrevet på min lønseddel.
  • Onsdag skal jeg til Aarhus for at være med til at fejre Women’s Day med Vero Moda. Jeg er stor fan af Vero Moda og har samarbejdet med dem flere gange, så det glæder jeg mig virkelig meget til.
  • Torsdag skal jeg arbejde igen. Vi skal have lagt en plan for vores nyhedsbreve.
  • Fredag har Mark og jeg været sammen i to år. Det er helt vildt hvor hurtigt tiden går. Han har sagt, at jeg skal være hjemme til frokost, så jeg er ret spændt på, hvad han har planlagt. Jeg har også en lille overraskelse til ham.
  • Lørdag og søndag skal jeg ikke lave noget som helst. Jeg skal slappe helt af og bare læse lidt, så jeg kan være foran læseplanen.

Mine tanker:

  • Jeg arbejder stadig rigtig meget på at slappe lidt af oppe i mit hoved og ikke tænke så meget over tingene. Men det er åbenbart lidt af en process udelukkende at agere ud fra at gøre sig selv glad, når man er ambitiøs. Det er det i hvert fald for mig. Men jeg kan mærke en kæmpe forskel siden nytår. Så i det mindste går et af mine nytårsforsæt fremad.
  • Derudover føler jeg at jeg endelig har fundet min stil. Det lyder måske lidt mærkeligt. Men efter at have prøvet utallige stilarter både i min garderobe og når det kommer til det mere kreative som bloggen og Instagram, føler jeg endelig, at jeg ved, hvad der er mig. Det føles, som om det har taget rigtig lang tid for mig, når nu jeg har blogget siden jeg var 17, men jeg er jo egentlig kun 21. Og hvem ved, måske skifter jeg mening igen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilbage til virkeligheden