Hej venner! Jeg er sådan en type der synes DIY er sjovt. Men det skal helst være overskuelige projekter, for så pro er jeg alligevel ikke til det. Jeg ved godt at den her type shorts har været fremme virkelig længe, sikkert et par år, men jeg synes stadig de er virkelig cute og jeg fik endelig taget mig sammen til at lave et par selv. Så jeg gik ned i en af de lokale genbrugsbutikker købte et par mom jeans og klippede. Derefter limede jeg et stykke stof på den ene side og syede rundt i kanten. Og her er resultatet.

Jeg havde ikke lige tænkt på, at jeg ville vise jer det her lille projekt så jeg har ikke nogen tutorial, men klik HER for at se den video jeg brugte. Eneste forskel er at jeg brugte bagepapir i stedet for normalt papir til skabelon for stoffet, da jeg så kunne se halvt igennem det. Og så har jeg foldet shortsene op. Lille tip jeg glemte. Hvis du vil folde dem op så husk at sy kanten hvor du senere folder op med blå tråd, ellers kan man se tråden på bagsiden, som du jo folder op. Man kan se min, fordi den er orange, ups… Og husk, hellere klip for lidt end for meget! Håber alle har en god ferie.